Blogging

Gør din bolig mere værd med en træterrasse

Ser du også frem til sol og lune sommeraftener på din egen træterrasse? Hvis du ikke har en terrasse, skulle du overveje at få en.

En terrasse er en af de ting, som det virkelig kan betale sig at investere i for dig som husejer. En smuk træterrasse vil klæde dit hus, uanset om det er bygget i røde eller gule mursten, eller om det er kalket i hvid eller en anden farve. Træ vil altid med sin varme glød passe til det hele.

I en salgssituation vil dit hus samtidig få en øget værdi, og terrassen vil kunne tiltrække flere købere, som i den sidste ende betyder en kortere salgsperiode.

Nu er det jo ikke sikkert, at du går i salgstanker.

Terrassen er nemlig også et fantastisk sted for dig og din familie at opholde sig – en dejlig opholdsplads mellem huset og haven, og gerne placeret hvor morgen- eller aftensolen gør pladsen ekstra lun.

Lav en plan

Hvis du har besluttet dig for at etablere en træterrasse, så er det en god ide at starte med at lave en plan over jeres ideer og ønsker til terrassen.

  • Hvilken funktion skal den have?
  • Hvilken placering skal den have?
  • Hvilken form skal den have?
  • Hvilken træsort ønsker I?
  • Hvad er jeres byggebudget?

Den bedste placering

Som en start kan det godt betale sig at undersøge, hvor terrassen skal være for at være placeret optimalt. Det er nemlig ikke altid, at den bedste placering er lige udenfor stuevinduet, som man typisk vil vælge som det første.

Prøv at gå en tur i jeres have både morgen, middag og aften og skriv ned, hvor og hvornår der er sol, og hvor der er læ.

Tænk også ind, hvordan afstanden til huset er – jo færre skridt, jo mere vil man typisk bruge terrassen.

Størrelsen

Det er lækkert med en stor træterrasse, hvor der er plads til hele familien, men det er vigtigt, at du vælger den rette terrasse til din bolig og dit behov, og at terrassen tilpasses huset helt naturligt.

Hvad koster det?

Din træterrasse pris afhænger både af, hvilke materialer du vælger og hvor besværligt det er at lave den, hvor du ønsker det.

En træterrasse er dog langt billigere end en fliseterrasse, der som regel kræver en del opgravning. Træterrassen derimod kan lægges på strøer eller fundament direkte på jorden.

Egnede træsorter til træterrasser er egetræ, fyr, gran, lærk, mahogni, ipén og trykimprægneret træ.

Vedligehold

Din træterrasse skal vedligeholdes som al andet træværk. Du kan enten male din træterrasse i den farve, som du ønsker, eller du kan give din terrasse træolie. Denne behandling skal du foretage én gang om året for at holde træet sundt.

Spørg fagmanden

Der er mange ting, der skal tænkes ind, når man vælger at få lavet en træterrasse, så det kan anbefales at få professionel hjælp til opbygning af din træterrasse. Du vil få en professionel projektledelse og dygtige håndværkere til at udføre projektet, så du får en træterrasse i høj kvalitet og med lang holdbarhed.