Blogging

Patricia har aldrig drukket en genstand.

Har du heller aldrig prøvet at drikke en genstand? Føler du, at du er gået glip af noget? Man kan nemlig hurtigt føle sig udenfor med den alkoholkultur, vi har herhjemme. Og vi er desværre også gode til bevidst som ubevidst at komme til at ekskludere andre, der ikke drikker. For så er de ikke en del af den sociale omgang, hvor man drikker, bliver mere berusede og løsslupne, og vi har en bevidsthed om, at hvis nogen vælger ikke at drikke, vil det heller ikke ske, og så er de ikke i samme boble som os.

Sådan behøver det naturligvis slet ikke at være, da det blot er nogle sociale og kulturelle koder, vi har fået med gennem livet. Men det er i alle tilfælde altid okay at takke nej til alkohol. Du kan have dine personlige grunde. Måske du har haft tidligere problemer med det, og derfor er du i din bedste ret til at takke nej.

Skal man drikke?

Man skal altså ikke drikke, selvom vi lever i et land, hvor vores kultur nærmest kan diktere det. Alkohol er en måde for os at byde andre velkommen ind i varmen og kredsen på. Det er at skabe en fælles ting, hvor vi mødes omkring noget, og så får alle oplevelsen af at slappe meget mere af på et øjeblik, når vi har dette fælles standpunkt.

Men hvad hvis vi kunne have det samme fælles udgangspunkt bare ved ikke at drikke – eller aktivt vælge, at det ikke er en nødvendighed for at være sociale sammen?

Hvorfor drikker vi?

Det store spørgsmål er naturligvis, hvorfor vi drikker. Det er der blevet svaret på tidligere, men der kan være mange grunde. Helt kulturelt er det noget, vi alle eksponeres for helt naturligt, og det er altså noget, vi vokser op med. Alle kommer derfor i kontakt med det på den ene eller anden måde.

Desværre er nogen disponeret for alkoholproblemer, og derfor kan det være noget farligt noget at begynde på. Derfor er det bedre at undgå det og være afholden. Eftersom kulturen er så etableret og stærk i dag, vil mange typisk også betragte dem, der netop står fast som afvigere, der ikke ønsker at drikke, som stærke personer, der rent faktisk formår at gå mod strømmen. På den måde kan det også noget, og du har alligevel intet at miste, hvis du kan have den største fest helt uden alkohol.