artikel

Der er adskillige ERP systemer – få overblikket her

Der findes forskellige ERP systemer. De mest populære er fra Microsoft. Her er der tale om Microsoft Dynamics 365 Finance and Operations, som tidligere hed Dynamics AX og Axapta samt Dynamics 365 Business Central, som tidligere hed Dynamics NAV og Navision.

Microsoft har tidligere også leveret systemer som XAL og C5, som nogle virksomheder stadig er kørende på. Dog leverer Microsoft ikke længere opdateringer til programmerne, og har udfaset udviklingen af disse.

Andre anvendte ERP systemer er SAP, Visma, Odoo, Movex, Monitor, IFS og Maconomy.

ERP er en forkortelse for Enterprise Resource Planning og dette software har været på markedet siden 1990’erne. Filosofien bag programmet er, at en virksomhed har ét softwareprogram at arbejde i for alle medarbejdere, uanset om det er salg, indkøb, produktion eller lageret. I dag har stort set alle virksomheder et ERP system, og flere virksomheder har også valgt at integrere en webshop, lagersystem eller andet til sit system.

Microsoft ERP

Dynamics 365 Finance and Operations og 365 Business Central kan stort set det samme. Ofte er det store koncerner eller virksomheder samt større produktionsvirksomheder, der vælger Finance and Operations. Men trenden er ved at vende, da Business Central også rummer effektive funktioner til produktionsstyring og Business Central er billigere i indkøb end Finance and Operations.

Har din virksomhed allerede en Microsoft Dynamics ERP licens, kan I skifte til et andet Microsoft Dynamics ERP produkt og trække licensværdien fra den nye licenspris.

Microsoft ERP programmerne fungerer godt og er tæt integreret til andre 365 produkter som f.eks. Word, Excel, Outlook og Business Intelligence programmet Power BI. Det er en fordel, som flere Microsoft kunder udnytter. Hermed kan man f.eks. sende tilbud via sin mail eller bruge Excel til budgetarbejdet.

Hvilket program passer til min virksomhed?

Arbejder du i en større international virksomhed, vil I formodentligt anvende ERP programmet SAP. Det er ofte store koncerner eller virksomheder, der anvender dette program. Det er også et af de mest dyre ERP programmer at investere i.

De øvrige nævnte ERP programmer i artiklen her kan alle håndtere debitorer, kreditorer, indkøb, ordrebekræftelser, tilbud osv.

Dynamics 365 Business Central er et af de mest anvendte programmer i Danmark blandt økonomichefer, bogholdere, controllere, indkøbere osv., fordi programmet har været på markedet siden 1990’erne og det er et godt produkt til bogholderi, fakturering, rapportering, indkøb, ordrestyring mv.

De fleste økonomimedarbejdere kender programmet og ved hvordan man arbejder i det, og kender programmets muligheder og styrker. Programmet rammer også bredt i markedet, da det kan anvendes af flere typer af virksomheder. Det spænder lige fra dem, der kun har brug for økonomistyring til dem, der har brug for avanceret produktionsstyring. Programmet indeholder funktionalitet til det hele. Programmet kan købes som en lille softwarepakke og som den komplette pakke. Den komplette pakke indeholder funktionalitet til produktionsstyring og servicestyring. Den lille pakke indeholder masser af funktionalitet til finans, debitor- og kreditorstyring, indkøbsstyring, ordrebekræftelser, tilbud, kontaktstyring, målgrupper, pengestrømsstyring, kontoskemaer, rapportering, dimensioner osv. Arbejder du i en virksomhed, der har flere regnskaber, er det ikke et problem. Man kan nemlig oprette adskillige regnskaber i programmet. Læs et overbik over ERP-systemerne her.