Laboratorie diamanter vs. ægte diamanter

Er laboratorie diamanter ægte diamanter?

 

Det korte svar? Ja! De er ægte diamanter! Hvis det var alt, du havde brug for at vide, så behøver du egentlig ikke at læse videre. Men hvis du vil lære mere om emnet, så fortsæt med at læse.

 

Spørgsmålet bliver stillet gentagende gange og vi svarer naturligvis gerne igen. Og vi kommer nok til at sige det en million gange mere. Lab-dyrkede diamanter er ægte diamanter – den eneste forskel mellem naturlige og laboratoriedyrkede diamanter er, at den ene type bliver skabt i et laboratorium, og den anden type bliver skabt under jorden. De er begge lavet af præcis samme måde, i præcis det samme stof.

 

Federal Trade Commission og GIA, den højeste myndighed inden for diamanter, har begge fastslået, at laboratorieskabte diamanter er ægte diamanter. Lab-skabte diamanter og naturlige diamanter har nøjagtig den samme kemiske kombination og man kan derfor ikke skelne de to diamanter uden at bruge et af de bedste mikroskoper der er lavet, og kun en meget vel uddannet gemmolog, vil kunne se forskel.

 

Den eneste måde hvorpå man kan se forskel er, at dem der er lavet i et laboratorie oftest er helt perfekte og uden fejl, hvor dem der er lavet under jorden er fyldt med fejl da de er naturligskabt.

 

Kilde: Abelstedt.dk

 

Hvad er forskellen på laboratorie diamanter VS ægte diamanter

 

Den største grund til, at folk tror, ​​at laboratoriedyrkede diamanter ikke er ægte diamanter, er at de er dannet i et laboratorium i stedet for på Jorden. Måske er det historien bag som folk godt kan lide, men husk på at der i denne industri oftest er meget umenneskelige udgravninger mm.

 

Den is du laver i din fryser er jo heller ikke mindre is bare fordi den ikke er labet på nordpolen. Metoden hvorpå det bliver lavet er det samme, det er bare to forskellige steder og tidspunkter det bliver lavet på.

 

De to processer, hvor diamanter dannes i et laboratorium kaldes for Chemical Vapor Deposition (CVD) og High Pressure High Temperature (HPHT). Begge processer kan tage længere tid end man regner med. diamanten kan tage op til 12 uger at danne i et laboratorium.

 

Herunder kan de læse om de to metoder som skaber diamanterne. Se hvilken en du bedst kan lide.

 

Højtryk høj temperatur (HPHT)

HPHT-metoden er den der er mest ligesom den naturlig dannet diamant, når vi kigger på skabelsen. I og med at de naturlige diamanter dyrkes i ekstrem varme, minder denne metode derfor mest om denne, idet der skabes et miljø, hvor ekstrem varme (op til 2200°F) og ekstremt tryk (1,5 millioner pund pr. kvadrattomme) påføres et kulstoffrø.

 

Efter en omhyggelig afkølingsproces dannes der rent kulstof omkring det originale frø, som derefter bruges som den uslebne diamant. I alt kan denne proces tage flere dage til uger afhængigt af størrelsen på den diamant, der skabes.

 

Kemisk dampaflejring (CVD)

CVD-diamanter fremstilles under mindre intense forhold og i en langsommere udviklingsproces, der tager omkring 6 til 12 uger, og er derfor også dyrt i sidste ende, ligesom den øverste metode. Et lille diamantfrø placeres inde i et forseglet kammer og udsættes for intens varme, dette kan være op til cirka 1500°F.

 

Hydrogen og metan puttes ind i kammeret og ioniseres derefter for at nedbryde molekylære bindinger, hvilket får et rent kulstofatom til at binde sig til frøet. Efterhånden som kulstoffet opbygges, danner det atombindinger med diamantfrøet og skaber en større diamant i sidste ende som naturligvis er utrolig smuk.